Takagi & Homstvedt
Designerne Hallgeir Holmstvedt og Jonah Takagi mødtes første gang, da de begge udstillede på Salone Satellite 2011 i Milano.
I 2013 drev de hvert sin tegnestue i henholdsvis Oslo og Washington DC. Det var et krævende og vanskeligt arbejde at drive egen designvirksomhed, og på det tidspunkt fødtes ideen om at indgå i et partnerskab.
Med en fælles forståelse for design og æstetik i bred forstand – blev samarbejdet en realitet også på den mere praktiske front.
Ved at indgå i et partnerskab er det blevet muligt og meget lettere at udvikle ideer og designforslag til både amerikanske og europæiske brands, og ligeledes at udnytte de kontakter som de hver især har.
Med lampeserien LAMELLA har designerduoen fået endnu et kommercielt produkt på markedet , og det er det første som er udviklet i samarbejde med en europæisk producent.