Seppo Koho
Seppo Koho er født i Finland i 1967. Hjemlandet afspejles i de enkle og smukke lamper, som i tråd med de skandinaviske aner er tilført træ, godt design samt masser af håndværk. Seppo er uddannet arkitekt og har studeret på University of Industrial Arts i Helsingfors samt Tampere University of Technology.
Seppo Koho har bl.a. designet Secto Design lampeserien, der omfatter pendler, væglamper, gulvlamper og bordlamper. Hele serien består af gennemtænkt håndlavet design, udført i finsk birk af dygtige håndværkere. Secto Design har allerede fået et godt ry blandt designelskere over hele verden. Lamperne, designet af Seppo Koho, har fået tildelt mange internationale priser og er kendt verden over for deres klare og indiskutabelt enkle skandinaviske udstråling.