Øivind Slaatto

Øivind Alexander Slaatto er en af Danmarks lovende designere og er anerkendt for sine ofte både simple og poetiske løsninger. Han lader sig i høj grad inspirere af naturen, hvorfra han søger at overføre egenskaber som rationalitet, logik og ikke mindst harmoni til sine designs.

Øivind er født i Tyskland i 1978, men flyttede allerede som 6-årig med sin familie til Danmark, hvor han siden da er blevet kandidat fra Danmarks Designskole. Forinden havde han dog taget en uddannelse som konservatoriemusiker fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, og hans musikforståelse afspejler sig da også over alt i hans tilgang til designprocessen. Øivind er vokset op med to professionelle musikere som forældre, og da han selv som 13-årig vandt Berlingskes Klassiske Musikkonkurrence var sporet som professionel musiker lagt. Det var derfor heller ikke nemt for ham at stoppe med musikken, men dét at tegne og designe begyndte at fylde mere i hans liv, og da han efter en alvorlig hjernerystelse ikke havde kunnet spille musik i halvandet år, traf han beslutningen om at stoppe med at spille. Musikken er dog fortsat en væsentlig brik i Øivinds liv. Selv siger han, at hans design skal være som et musikstykke, der bliver spillet – det skal opleves enkelt og let.
 
Arbejdsfeltet spænder bredt – fra højtalere og biler til møbler og lamper. Udviklingen af belysning er dog både et specialområde og en stor passion for Øivind, idet han har en naturlig sensitivitet over for lys og derfor søger at optimere oplevelsen af lyset og atmosfæren.
 
 

 

 

Designerens Lamper

SE ALLE LAMPER
GRATIS
LEVERING

Ved køb over 499,- til en adresse i Danmark

Læs mere

FIND
INSPIRATION

I vores store blog univers

Læs mere

HJÆLP TIL
MONTERING

af din nye lampe. Kontakt dit lokale Lyspunkt

Læs mere

BYTTE
SERVICE

Landsdækkende bytteservice

Læs mere

Lyspunkt niels bohrs vej 33B 8660 skanderborg telefon 7020 1113 salg@lyspunkt.dk

todo: loading, please wait