Francisco Gomez Paz
Francisco Gomez Paz er født i Argentina i 1975. Efter at have opnået sin uddannelse inden for industrielt design flytter han til Milano, hvor han opnår en masteruddannelse i design. Herefter åbner han i 2004 sit eget designkontor i Milano, hvor han bl.a. udvikler produkter for førende designvirksomheder som Artemide, Driade, Olivetti og Sector.
Franciscos tilgang til design drives af hans egen nysgerrighed samt hans viden om teknologi og materialer. Han har modtaget flere internationale anerkendelser for sit arbejde, og han er aktiv inden for både forskning og uddannelse. Hans projekter har været udstillet ved flere internationale arrangementer.