jun 14

Et dansk designikon

Læs om historien bag PH Koglen

Poul Henningsen er uden tvivl en af de mest betydningsfulde designere i dansk historie. I 1958 designede han PH Koglen til Restaurant Langeliniepavillonen i København, hvor den fortsat hænger den dag i dag. PH Koglen er karakteriseret ved sit unikke og skulpturelle design, der har gjort den verdenskendt, og i dag betragtes den som et internationalt designikon. Selve armaturet er udarbejdet på baggrund af matematiske beregninger for at opnå den bedste reflektering af lyset og består således af 72 blade, hvis indbyrdes placering skaber et totalt blændfrit lys uanset betragtningsvinkel. Store dele af produktionsprocessen foregår stadig som håndarbejde for at opretholde det høje kvalitetsniveau.
 
PH Koglen var oprindeligt bestillingsarbejde fra de daværende ejere af Langelinie Pavillonen, Niels og Eva Koppel. De havde et ønske om en anderledes og unik lysoplevelse til restauranten og en lyskilde, der også så smuk ud i slukket tilstand. Poul Henningsen påtog sig opgaven med stor entusiasme, og det varede lidt over et år, inden han kom frem til det endelige design for Koglen. Han fandt inspirationen i mange af sine tidligere design, herunder Septima som han designede i 1920’erne. Septima levede dog ikke helt op til Poul Henningsens idé om og krav til blændfrit lys. Dette design blev derfor videreudviklet til det, vi i dag kender som Koglen.
 
Poul Henningsen havde gennem hele sit liv et tæt samarbejde med Louis Poulsen, og derfor blev Koglen også produceret her fra begyndelsen. I dag fremstilles Koglen fortsat hos Louis Poulsen. Se den ikoniske lampe her.
 
 

Lyspunkt niels bohrs vej 33B 8660 skanderborg telefon 7020 1113 salg@lyspunkt.dk

todo: loading, please wait