apr 19

Historien bag

Læs mere om Louis Poulsens baggrund

Louis Poulsen blev stiftet af Ludvig R. Poulsen i 1874 som et vinimportfirma med navnet Kjøbenhavns direkte Vin-Import-Kompagni. Firmaet fungererede dog kun i få år og lukkede igen i 1878, men da Danmarks andet elektricitetsværk åbnede i København i 1892, startede Ludvig R. Poulsen igen forretning – denne gang med salg af værktøj og el-teknisk materiel. Fire år senere blev stifterens nevø, Louis Poulsen, ansat i virksomheden, og efter stifterens død overtog Louis Poulsen ledelsen. I 1911 kom Sophus Kaastrup-Olsen ind som partner i firmaet, der herefter kom til at hedde Louis Poulsen & Co. Efter seks år i virksomheden blev Sophus Kaastrup-Olsen eneejer i 1917.
I løbet af årene har Louis Poulsen som virksomhed haft skiftende familiefejder og forskellige ejere, men netop Sophus Kaastrup-Olsen bidrog til den største succes for firmaet nogensinde. Det skete ved, at han i 1924 indledte et samarbejde med Poul Henningsen, der resulterede i en betydelig vækst for virksomheden. Gennem årene blev der også indledt samarbejder med mange andre store designere, såsom Vilhelm Lauritzen, Arne Jacobsen og Verner Panton.
 
I 2007 blev Louis Poulsen opkøbt af italienske Targetti Sankey SpA, og igen i 2014 fik det ny ejer, da det blev overtaget af Polaris, men navnet er dog fortsat uændret.
 

Lyspunkt niels bohrs vej 33B 8660 skanderborg telefon 7020 1113 salg@lyspunkt.dk

todo: loading, please wait