Frugtlygten

Kaare Klint blev inspireret af kinesiske papirlygter, da han i 1944 designede Model 101, også kaldet "Frugtlygten". Den er fortsat en af de mest spændende lamper fra LE KLINT og ligeledes en af de bedst sælgende. Det er foreningen af det håndværksmæssige, det tekniske og det formgivningsmæssige, der gør lampen fascinerende. På trods af de tydelige tråde tilbage til de kinesiske papirlygter er Frugtlygten helt sin egen i kraft af de dengang nyskabende krydsplisseringer. I 1948 modtog LE KLINT da også en pris for Frugtlygten, der blev overrakt af daværende handelsminister Jens Otto Krag.

 

I dag er lampen fortsat en meget synlig del af sortimentet, bl.a. fordi den optræder på virksomhedens logo med et mere moderne udtryk. Logoet blev tegnet af Kaare Klint i 1943 og er kun blevet ændret en anelse siden dengang.

 

Frugtlygten førte til konkurrencemæssig strid mellem to af de største belysningsfirmaer i dansk historie, LE KLINT og Louis Poulsen. Ligesom i dag fremstillede Louis Poulsen også dengang de berømte PH-lamper, der er designet af Poul Hennningsen. Under krigen søgte Poul Henningsen eksil i Sverige, og i denne tid kom han frem til krydsplisseringen, som han, på trods af indsigelser fra Klint familien, får patent på i Sverige. Poul Henningsen havde allerede i 1941 kontakt til en af LE KLINTs tidligere foldepiger, der hjalp ham med at folde en plisseret treskærmslampe. Efterfølgende arbejdede Poul Henningsen under sit asyl i Sverige i 1943 videre med teknikken og udviklede således en lampe, der til forveksling kunne minde om Kaare Klints Frugtlygte. I samarbejde med Louis Poulsen satte Poul Henningsen gang i produktionen af de forskellige ”PHlissé”-skærme. Produktionen heraf resulterede i en retssag for at finde frem til den rette ophavsmand til krydsplisseringen. Retssagen førte dog til, at hverken Louis Poulsen eller LE KLINT kunne tage æren, og i stedet tilfaldt den Kaare Klints ven Hans Koch, fordi han allerede i 1925 viste julepynt med den særlige krydsplissering på verdensudstillingen i Paris. I øvrigt var det til selvsamme udstilling, at Poul Henningsen første gang fremviste sit særlige PH treskærmssystem. Dog søgte Hans Koch aldrig patent på krydsplisseringsteknikken, men som følge af retssagen fik Louis Poulsen ikke patentet i Danmark, men fik dog lov til at producere og markedsføre i PH’s udgave. Louis Poulsen opgav dog allerede i 1940’erne at producere de krydsplisserede lamper, måske fordi den anerkendte arkitekt Finn Juhl indleverede et æstetisk partsindlæg til fordel for Kaare Klints Frugtlygte.

 

Kaare Klint er en af de mest fremtrædende danske arkitekter i det 20. århundrede, og flere af hans møbel- og lampedesign er fortsat i produktion, på trods af det er mere end 60 år siden, at de kom til verden. Kaare Klint havde en særlig systematisk tilgang til formgivningen, der i sin samtid gjorde ham både berømt og berygtet.

 

I Mette Strømgaard Dalbys bog ”LE KLINT – Design – Håndværk – Historie” ses følgende anekdote, der beskriver Kaare Klints syn på designprocessen

 

Kaare Klint møder en finsk arkitektkollega.

”Nå, hvad laver du så for tiden?”, spørger finnen.

”Jeg tegner på en stol til Rud. Rasmussens Snedkerier. Hvad laver du?”

”Jo, jeg tegner et hus i England”.

Et år senere mødes de to kolleger igen, og Klint spørger:

”Hvad laver du så for tiden?”

Finnen er i gang med at tegne et nyt hus, der skal bygges i Helsingfors.

”Og hvad laver du?” spørger han Kaare Klint.

”Jamen, det sagde jeg jo sidste år. Jeg tegner en stol til Rud. Rasmussen.”