
Tæt på en lampe

Bag brandet

Bag brandet
Kaare Klint

Indflydelsen på dansk møbeldesign
Han startede som elev hos faren, P.V. Jensen-Klint, der stod bag designet af Grundtvigs Kirke, og arkitekten Carl Petersen. Her fik han tidligt smag for den danske tradition fra klassisk realisme. Efter sin elevtid blev han i 1923 ansat ved Kunstakademiet på Skolen for Møbelkunst, hvor han først var docent og senere professor i bygningskunst. Særligt hans tid som leder af Skolen for Møbelkunst var af stor betydning for den efterfølgende generation af møbeldesignere, hvoraf flere blev en del af dansk møbeldesigns internationale berømmelse i 1950’erne, blandt andre Børge Mogensen og Mogens Koch, der blev funktionalismens fortalere i Danmark.
Kaare Klint hentede meget inspiration i menneskekroppens mål og bevægelser i sine egne design og i undervisningen af sine elever. Hovedtanken var, at man kunne analysere sig frem til den rigtige form, fordi funktionen i sig selv ville fremme formen. Han lagde vægt på at benytte gode materialer og perfekt håndværksmæssig forarbejdning og opbyggede et særlig tæt samarbejde med Rud. Rasmussens Snedkeri i København, som i dag i skikkelse af Carl Hansen & Søn stadig producerer en række af hans møbelklassikere.
En alsidig herre
Kaare Klint var som sin far, P.V. Jensen-Klint, en alsidig herre, der mestrede flere skalaer af formgivningens kunst, men det var især den mindre skala i form af indretningen, der blev hans særkende. Allerede i 1913 designede han sammen med Carl Petersen møbler til Kunstmuseet i Faaborg, hvor særligt den nyklassicistiske Faaborgstol vakte stor opmærksomhed.
Også Designmuseum Danmark (tidl. Kunstindustrimuseet) har været under Kaare Klints kærlige behandling sammen med arkitekten Ivar Bentsen. Bygningen, der oprindelig blev opført i årene 1752-57 og står som en af Københavns fineste rokokobygninger, blev i perioden 1920-26 istandsat og nyindrettet til museumsformål af de to arkitekter. Her stod Kaare Klint for indretningen og tegnede alt inventaret til museet. I denne periode både underviste, arbejdede og boede han på museet, og med museet som afsæt blev han læremester for en stribe af de mest kendte danske arkitekter og formgivere i det 20. århundrede.
Frugtlygten Model 101 er en af de mest spændende plisserede lamper fra LE KLINT. Selvom den har så mange år på bagen, er den stadig at finde blandt de bedst sælgende lamper.
Kaare Klint og lamperne
Kaare Klint tegnede desuden flere fine lamper til LE KLINT, hvoraf flere den dag i dag spiller en central rolle i kollektionen. Frugtlygten (Model 101) fra 1944 er en af de mest spændende plisserede lamper fra LE KLINT, og selvom den har så mange år på bagen, er den stadig at finde blandt de bedst sælgende lamper. Lampen fascinerer med sin forening af det håndværksmæssige, det tekniske og det formgivningsmæssige. Det er næsten ikke til at forstå, at et rektangulært stykke kan foldes til en tredimensionel kugle med en så smuk og kompliceret struktur.
Frugtlygten har da også gjort sig bemærket på det store lærred. Mest kendt er nok dens medvirken i komediedramaet ”Let’s
Make Love” fra 1960, hvor ikoniske Marilyn Monroe spiller over
for den franske skuespiller Yves Montand. Her kan den ses bag Marilyn Monroe i en sovekammerscene, hvor hun synger titelsangen iklædt en plisseret kjole, der passer smukt med plisseerne på lampen.
Kaare Klint er også designeren bag helt anderledes lamper som Model 306 i messing. Her spiller det klassiske, varme ”skibsmateriale” messing smukt sammen med den enkle plisserede lampeskærm, og resultatet er en lampe, der passer godt ind med både lyse danske træmøbler såvel som i den mere polstrede, mørke engelske indretningsstil.
Med Model 306 formåede Kaare Klint at forene det klassiske, varme ”skibsmateriale” messing med en enkel plisseret lampeskærm. Resultatet er en lampe, der både passer ind med møbler i lyse nordiske træsorter samt den mere polstrede mørke engelske indretningsstil.
Hvor storebror, Tage Klint, der grundlagde LE KLINT, primært tog
sig af at udvikle de tekniske principper bag lampeskærmene, var Kaare Klints force det kunstneriske arbejde som tryksager, udstillinger og ikke mindst lamper og rumgeometriske konstruktioner, som blandt andet hans pendel Frugtlygten er et godt eksempel på. Han tegnede også firmaets logo, der blev anvendt i det første katalog fra oktober 1943.