apr 03

Set i lyset af smukt design

Luksus i hverdagen

Vi kniber øjnene sammen, når vi kommer ind i et lokale oplyst af lysstofrør, mens vi slapper af, når lyset dæmpes. En lyskilde kan stresse såvel som behage, men det er sjældent noget, vi tænker over.
 
”Danskerne er meget designbevidste og investerer gerne meget i en dyr lampe. Men den flotte designerlampe kommer først helt til sin ret, når den ses i det rigtige lys – og det har vi en tendens til at glemme,” fortæller Sandra Büchel, der er produktchef for belysning i Lyspunkt.
 
For hvert et design hører sig en særlig historie. Vidste du f.eks. at plissélamperne fra Le Klint foldes i hånden? At Koglen blev skabt særligt til Langelinie Pavillonen i 1958? At Verner Panton var en pioner inden for lampedesign i syntetiske materialer?
 
”At kende historien bag designet tilføjer lidt ekstra til hjemmet. Det er ikke bare et designobjekt, du køber. Det er et ikon, der har en helt særlig historie bag sig,” forklarer Sandra Büchel.
 
I de 18 Lyspunkt-forretninger, der er fordelt på Jylland, Fyn og Sjælland finder du en række lampeklassikere, bl.a. fra 1900-tallets største danske designere som Arne Jacobsen, Poul Henningsen og Verner Panton samt fra nyere kendte designere som bl.a. Cecilie Manz.
Set i det rigtige lys
 
Ifølge en undersøgelse foretaget af Lyspunkt foretrækker 77 procent af de danskere, der ønsker at investere i design, at handle hos en fysisk butik. Og det er der en helt særlig årsag til, mener Sandra Büchel.
 
”Når du handler i en fysisk butik, får du historierne med, og fagpersonalet kan hjælpe dig med, hvordan du får mest muligt ud af din lampe. Flere af designklassikerne er designet i 30’erne og 40’erne, hvor man brugte gammeldags glødepærer. At finde en lyskilde, der giver den samme tilsigtede oplevelse, kan være en udfordring, så her er det en fordel at tale med en fagperson, så du oplever din designerlampe i det helt rigtige lys.”
 
Handler du hos en af Lyspunkts butikker, får du selvsagt den gode service med i købet, men selv om du handler online, skal du ikke gå på kompromis. Her har du altid mulighed for at henvende dig hos din nærmeste butik, ligesom du også kan få råd og vejledning over telefonen eller online.
 
”At investere i en lampe kan være lidt mere udfordrende end at investere i andre designs, og derfor anbefaler vi altid, at du taler med en af vores fagpersoner omkring dit køb, så du får den bedste oplevelse, der både komplimenterer lampens design og dine belysningsbehov,” afslutter Sandra Büchel.
 
Cecilie Manz skabte i 2005 Caravaggio for Lightyears, der forener en genkendelig form med et moderne udtryk, og selv om lampen kun har 12 år på bagen, er den allerede blevet en klassiker.
 
Vi kender alle Le Klint og plisséskærmen. Hvis ikke af navn så af udseende. Gulvlampen 368 er designet af Flemming Agger og blev lanceret i 1979. Le Klints til dato bedst solgte standerlampe og et af dansk designs absolut største ikoner.
 
 
 

Lyspunkt niels bohrs vej 33B 8660 skanderborg telefon 7020 1113 salg@lyspunkt.dk

todo: loading, please wait