Bag brandet

Lige midt i hjertet af LE KLINT på Egestubben i Odense gemmer lampeproducentens magiske våben sig. Der er tale om et helt unikt kunsthåndværk, som kun finder sted inde bag LE KLINTs mure, og som er ganske specielt i en verden, der i høj grad er præget af industriel produktion. Foldehåndværket er samtidig synonym med den lange tradition for dansk design produceret i Danmark. Med en LE KLINT-lampe får man autenticitet, originalitet og den særlige fortælling, der er en del af virksomheden.
Det sidder i foldepigernes fingerspidser.

Når man træder ind i rummet bag de grå døre med de sorte bogstaver, der tilsammen udgør ordet Foldestuen, fornemmer man hurtigt den summende aktivitet ved de mange borde. Ved det store aflange bord midt i lokalet folder hurtige og rappe fingre i papir og lampefolie. Tværs over bordet ligger store stykker lampefolie og papir på flere meter. Rundt om bordet sidder de fingernemme Pleating Technicians eller foldepiger, som de oftest bliver kaldt.

”Made in Denmark”

En af foldepigerne er Bente Thomsen, som i år har fejret sit 50-års jubilæum hos virksomheden. Den næste jubilar følger trop om et par år. Det er Ulla Jensen, der med sine 48 år på bagen er lige i hælene på Bente Thomsen. Hun har netop stemplet ”LE KLINT” og ”Made in Denmark” på den kommende lampeskærm. Ulla fører pennen hen over lampefoliet og indsætter dato og sine initialer, inden foldearbejdet for alvor begynder. I materialet viser prægede mønstre eller en slags linjer, hvordan plisseerne skal foldes. Således starter foldearbejdet med at markere det prægede mønster. Det er en valse, som præger mønsteret i materialet, inden det når helt ind i foldestuen. Hver eneste dag hjælper foldepigerne med at klargøre og skære det prægede lampefolie eller papir af, så det passer til de lamper og lampeskærme, der skal foldes dagen efter. Dette arbejde klares ved afskæringsbordet. Når foldearbejdet er klaret, lægges den plisserede lampe til hvile i pres med gummibånd for at øge skærmens spændstighed. Men lampeskærmen er ikke færdig endnu … 

Rotation mellem funktioner

Det tager omkring et år at lære teknikken for en foldepige, mens det tager mellem to og tre år at mestre alle LE KLINTs modeller i sortimentet. Nogle af lamperne er meget komplicerede og mere tidskrævende at folde. Derfor er der også indført rotation mellem forskellige funktioner for at skabe en afvekslende arbejdsdag og for at beskytte pigernes fingre og skuldre, der er særligt udsatte i arbejdet. Mange af LE KLINTs foldepiger har årelange ansættelser bag sig. Faktisk jokes der internt i virksomheden med, at man stadig er nyansat eller trainee, indtil man har holdt 25-års jubilæum. 

Papirfoldekunst fra Asien

Det er det japanske ord origami, der lægger navn til kunsten at folde i papir. Ori betyder at folde, mens kami betyder papir, og da dette udtales gami, er det altså blevet til ordet ”origami”. Kunstformen opstod oprindeligt i Kina, men blev siden perfektioneret i Japan. I begge lande havde man tradition for henholdsvis rispapirlamper og lygter i papir. Japan er i dag et af LE KLINTs største markeder, fordi der på mange måder er et slægtskab mellem skandinavisk og japansk formgivning. 

Nål og tråd

Stemmerne ved det aflange bord i Foldestuen blander sig nu med en svag lyd fra en symaskine. Lyden kommer fra den anden ende af lokalet. Her står sypige Mette Jakobsen, der har været ansat hos virksomheden i 38 år. Hun har netop modtaget en håndfoldet lampe af en kollega og er nu i færd med at sy den sammen. Afhængig af modellen kan syningen sidde på ret- eller vrangsiden. 

I Foldestuen i Odense arbejder de erfarne foldepiger med at give form til de mange forskellige lampeskærme i LE KLINTs alsidige sortiment.

Kvalitet er LE KLINTs varemærke

Når lampen er præget, foldet og syet, lander den i kvalitetsafdelingen. Lampen har allerede på dette tidspunkt i processen været igennem flere stadier, og der bliver løbende holdt øje med, om der er fejl i materialet, eller om der er sket en fejl under foldearbejdet eller syningen. Det er her, lampen slutkontrolleres ved at vende, dreje og studere den nøje en sidste gang, inden den pakkes ned med ledning og fatning for derefter at blive sendt ud på sin transportrejse til den rette ejermand.  

Den første plisserede LE KLINT-lampeskærm

Omkring år 1900 så den første plisserede lampeskærm dagens lys hos arkitekt og civilingeniør Peder Vilhelm Jensen-Klint. Han havde tegnet en petroleumslampe i stentøj, som blev fremstillet hos en pottemager i Valby. P.V. Jensen-Klint manglede en skærm til lampefoden, og han havde endnu ikke fundet en i handlen, han brød sig om. Han havde derfor besluttet, at han selv ville udvikle en skærm og folde den i karduspapir. På daværende tidspunkt var den store udfordring at finde frem til, hvordan skærmen kunne holde afstand til det varme brændglas, samtidig med at skærmen skulle sidde ordentligt fast på skærmholderen. Med hjælp fra sin gode ven skibskaptajn Hagedorn lykkedes det P.V. Jensen at løse denne problemstilling ved at folde lampeskærmen, så den fik en krave vinkelret på plisseringen. Hermed havde han skabt et nyt og innovativt produkt. 

Unik virksomhedshistorie

Begejstringen og skabertrangen videregav P.V. Jensen-Klint til sine sønner, Tage og Kaare klint, og lamper og foldekunsten blev således en hobby, som optog hele familien. Karduspapiret, som blev brugt til udviklingen af den første lampeskærm, blev senere udskiftet med hvidt papir i en god kvalitet, da LE KLINT blev stiftet i 1943 af P.V. Jensens ældste søn, Tage Klint. Firmaet er opkaldt efter grundlæggerens datter, Lise Le Charlotte Klint. Navnet Le stammede fra Kaare Klints første kone. Hun hed Magdalene, men blev altid kaldt Le. Hun døde kun 31 år gammel af den spanske syge, og da Tage Klint fik en datter et par år senere, valgte han at videreføre navnet Le i familien. Familiens hobbysysler var dermed blevet en egentlig forretning, og sejlene og kursen var sat for det, der skulle vise sig at blive en helt unik virksomhedsrejse. 

Tage Klint grundlagde lampevirksomheden LE KLINT i Odense i 1943. Og her hører virksomheden stadig til.