
Bag brandet

Samarbejde på tværs

Tæt på en lampe
Elegant belysning - Fritz Hansen
Planner™-serien af relancerede design fra 1950’erne af den nu afdøde amerikanske designer Paul McCobb har fået en ny tilføjelse i denne sæson: Planner™ PM-02-bordlampen. Det gennemtænkte, praktiske design er beviset på, at det enkle også kan være smukt, og det spreder lyset fra en skærm i håndblæst matteret glas, som giver en varm og stemningsfuld glød. Lampen har et minimalistisk udtryk og hviler på en fod med tre ben i blank messing eller mat pulverlakeret stål, som giver en elegant kontrast til den høje, cylinderformede skærm.
TIP - En bordlampe behøver absolut ikke at have sin plads på et bord. Brug lampen anderledes i indretningen til at fremhæve eller underbygge detaljer på eksempelvis reolen.
”Planner™ PM-02-bordlampen har en nøje afstemt balance mellem moderne fremstilling og en håndlavet fornemmelse, som er et af særprægene ved Paul McCobbs design og kendetegnende for Fritz Hansens håndværk”, siger Christian Andresen, der er chefdesigner hos Fritz Hansen. “Leg med proportionerne samt kombinationen af en lille fod og en høj skærm får den til at se større ud på trods af dens beskedne omfang. Bordlampen er ideel til rum, hvor pladsen kan være trang – eller blot for at lyse rummet stemningsfuldt op ved hjælp af indirekte lys. Lampens diskrete silhuet og kompakte design kan lyse ethvert rum op på den smukkeste måde”.
PM-02-bordlampen er nyeste tilføjelse til Planner-serien af relancerede design fra 1950’erne af den nu afdøde amerikanske
designer Paul McCobb.
Perfektionistisk designer
Paul McCobbs (1917-1969) medfødte sans for perspektiv banede vejen for en karriere som en af datidens vigtigste designpersonligheder. Den selvlærte amerikanske designers pragmatiske, men samtidig perfektionistiske karakter afspejledes i hans arbejde, som kendetegnes ved slanke og grafiske linjer, en enkel form og lethed i designet. Hans karakteristiske målestok og perspektiv gennemsyrede hans ligefremme design, som har fokus på enkelhed og funktionalitet i deres allerreneste form.