mar 07

Nyhed fra Louis Poulsen

Above pendlen lanceres i februar 2017

I februar 2017 lancerede Louis Poulsen Above pendel, der er designet af danske Mads Odgård. Above er kendetegnet ved sit særdeles enkle design og udført i en grafisk trekantet form med en buet åbning i toppen, der giver plads til ledningen. Designet skaber et nedadrettet lys samtidig med et diskret opadrettet lys, og yderligere tilfører den rummet en dæmpet og behagelig atmosfære. Navnet refererer til detaljen med den åbne top, hvor lyskilden skjules og desuden tilfører pendlen et smart og funktionelt udseende.
 
Ifølge Mads Odgård selv har han designet en lampe i dyb overensstemmelse med sit motto: ”hvor enkelt tør jeg lave det?” Above er således i harmoni med Louis Poulsens filosofi om, at designet skal forme lys, og Mads Odgård har her anvendt sin viden om udendørsbelysning og naturlig stemning til at skabe en indendørslampe, der oplyser rummet uden at virke dominerende.
 
Pendlen produceres i Danmark og er udført i aluminium med en mat lakeret finish. Den fås i fire forskellige størrelser og i enten hvid eller sort.
 
Om Mads Odgård
Mads Odgård er født i 1960 og har studeret på Kunstakademiets Designskole og Art Center Europe i Schweiz. Han er minimalist til fingerspidserne og mener først og fremmest, at godt og holdbart design skal være logisk og funktionelt. Det har gjort ham til en af Danmarks mest efterspurgte designere.
Siden 1988 har hans designstudie koncentreret sig om produktdesign. Det er sket ud fra en mission om at forbedre det allerede eksisterende og at give brugeren en spontan glæde. Ifølge Mads Odgård lykkes design først, når komfort, teknologi, økologi, økonomi og æstetik går op i en højere enhed.
 
Om Louis Poulsen
Louis Poulsen blev etableret i 1874 og er en dansk belysningsproducent, der henvender sig til både det professionelle og det private marked. I Louis Poulsens kollektion har alle produkter en historie og er resultatet af en designer, der har fokuseret på lyset og ideen bag produktet. Derudover er der fokuseret på at fremhæve arkitektens eller lysdesigneres ideer og visioner om lys – alt sammen i perfekt harmoni med Louis Poulsens egen filosofi: ”design, der former lys”.
 

Lyspunkt niels bohrs vej 33B 8660 skanderborg telefon 7020 1113 salg@lyspunkt.dk

todo: loading, please wait